Humanbegravelse

Humanbegravelse eller Human begravelse. Billedet viser to udstrakte hænder, som vender håndfladerne opad. I disse ses et smukt rød hjerte med teksten Human Begravelse i to ord.

Min hjemmeside humanbegravelse er også stedet, hvor venner og ikke mindst myndigheder let kan finde mine ønsker desangående behandling af mit lig og afvikling af min begravelse. Se mere her

Logoet for Human Begravelse består af en kiste, et billede af Steen og et hjerte med tekst.

I baggrunden se en kiste, og hen over denne ses et smukt hjerte hvilende i healende hænder. Desuden et billede af Steen Leithoff og et billede af Steens gravsten.

Hvem henvender “humanbegravelse” sig til?

Hjemmesiden humanbegravelse henvender sig dels til personer, som ønsker at få inspiration til at tage et helt eller delvis (med)ansvar for deres egen “begravelse”.

Dels behandlingen af sit efterladte legeme, men også den efterfølgende begravelsesproces.

Det er også en platform, hvor myndighederne og venner kan finde info angående mine ønsker for min egen proces.

Mit inderste ønske!

Og mest af alt ønsker jeg også, at det skal være en hjemmeside, hvor personer med en spirituel, alternativ eller holistisk virkelighedsforståelse, kan have mulighed for at finde inspirations materiale. Diverse inspirationer og anvisninger tager typisk sit afsæt i en forståelse af de analyser, som er at finde i Martinus Åndsvidenskab.

Humanbegravelse har disse primære kilder.

Især to af de bøger, som Martinus har skrevet kommer i spil her.
Disse er  “Bisættelse” og “Den ideelle Føde“. Disse bøger kan købes via Martinus Institut eller på Martinus Center.

Fra bogen Bisættelse kapitel 182 skriver Martinus følgende:

Hvad vi er blevet vidne til i denne vor analysering af mikrovæsenerne

Vi er således her marcheret lige ind midt i en ny verdenskultur. Den “ny himmel” og “ny jord” har allerede begyndt at overskygge læserne. De kan i dag begynde at varme sig i en ny og højere verdens atmosfære og solskin.

Dette solskin er åbenbaringen af vort samarbejde med mikrokosmos og makrokosmos. Det er erkendelsen af, at livet også udstrækker sig til disse zoner, og at individprincippet er ligeså detaljeret og fuldkomment i det “små” som i det “store”.

I intet som helst andet skriftligt materiale i verden er der åbnet en sådan adgang til studiet af “mikroindividerne” som netop i bøgerne “Den ideelle føde” og “Bisættelse”.  (Sætningen er fremhævet af mig).

I ingen som helst anden lære, oplysning eller videnskab er “mikroindividernes” rolle som fundament for vor egen skabeevne, sundhed og livsglæde blevet så indgående påtalt og begrundet.

I ingen som helst anden forkyndelse er disse små væseners liv og færden trådt så åbenlyst frem for os og vist så analogt med vort eget væsen, med vor egen tilværelse, vist at de ligesom vi er “skabt i Guds billede efter hans lignelse”.

Når vi konfronteres med døden – og ikke mindst vores egen forgængelighed – er det helt naturligt, at vi bringes ud af vores komfortzone. Det er en tid præget af store spørgsmål og dybe følelser.

Mit håb er derfor, at det materiale, du finder her på HumanBegravelse, kan tjene som en tryg støtte i din proces. Siden er skabt til at give dig overblik og ro, uanset om du søger viden som privatperson, eller du står i den svære funktion som pårørende. Her finder du inspiration til en afsked, der vægter det humanistiske perspektiv og det enkelte menneskes unikke livshistorie højt.