Organdonation – et spørgsmål om at tage stilling.
Det var en titel på et foredrag, som jeg holdte en del af i perioden 1990 til 1992. I 1990 udkom nemlig folderen “Organdonation – et spørgsmål om at tage stilling”.
Denne folder oplevede jeg, som et stort fremstød” for at få så mange som muligt til at donere organer. Og i lys af, at der i 2021 stod knapt 400 personer på venteliste, så virker det, som en god ting. Uanset, hvor jeg så folderen omtalt, så var det intet supplerende materiale, som henvendte sig til personer, som var spirituelt orienteret. Det er denne mangel, som jeg så efter bedste evne forsøge at udbedre.
Typisk blev jeg mødt med synspunkter, som lød i retningen af: “At give et organ – er som at give en gave”. Denne gave kommer dog med en “sidegevinst”. Denne “sidegevinst” består i, at modtageren må leve resten af liv med indtagelse af immunsupprimerende lægemidler. Lever vi et liv, hvor viden om “reinkarnation” ikke er en naturlig ting, så kan det fint give mening. Problemstillingen er imidlertid denne, at flere og flere mennesker oplever “reinkarnation”, som en del af deres virkelighedsopfattelse. Men for de mennesker i den gruppe, som er blevet bekendt med Martinus Åndsvidenskab og analyserne omhandlende “mikrokosmos” og vores mikroindivider, så byder det den enkelte at takke nej. Dels til organdonationen, men også til at modtage organer. Denne modstand gælder dog ikke for blodtransfusion.
Forsættelse følger snarest. (22-08-2022).