Valg af kistepynt.
I forbindelse med en begravelse afholdt i “Martinus ånd”, så fravælges brugen af blomster. I stedet vil jeg henvise til at støtte et humanitært projekt eller et skovrejsningsprojekt med et tilsvarende beløb.
Bisættelse: 128. KAPITEL (læs hele stykket her).
Stykoverskriften hedder: “En dekoration af afskårne blomster er i virkeligheden en mordglorie, men skjules af plantens skønne farve og pragt”.
Martinus beskriver at afskårne blomster i virkeligheden er “lig”. Altså blomsterlig. Så hvis man vælger at komme blomster på kisten, så er det i grunden: ” lig på lig”.
I den forbindelse kan jeg fortælle, at den seneste begravelse, som jeg selv var gæst til, der blev kun brugt potteplanter i kirken. Disse skulle så efterfølgende plantes ud i afdødes kolonihave og på vedkommendes gravsted. I anden sammenhæng, hvor jeg selv var kirketjener, så jeg, at der var en person, som havde valgt at lægge et bundt blomstrende tulipanløg. Afdøde elskede løgplanter. Og i præstens tale blev dette fremhævet, og nu kunne afdøde så plante tulipaner i himlen.
